Mangler dit firma et logo? Eller har du et logo, der har brug for en lille opdatering? Du kan sagtens selv arbejde på det, hvis du kender de rigtige computerprogrammer. Nedenfor vil du finde inspiration til at finde netop det program, der passer til dig. Derudover vil du også finde inspiration til, hvad du kan bruge dit logo til. Hvis dit logo er flot, er det en skam kun at pynte hjemmesiden og visitkortet med det. Du kan eksempelvis også få det trykt på kuglepenne, keyhangers, kasketter eller kopper.

Giv et godt indtryk med dit logo

Et flot logo er med til at give dine kunder et godt indtryk. Et logo er en stor del af det visuelle udtryk, som betyder meget for kunderne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad et logo signalerer. Tænk derfor over, at logoet skal skille sig ud. Samtidig er det en fordel at have et enkelt logo, der ikke forstyrrer øjet. Det er også en fordel, hvis logoet ser flot ud på produkter som keyhangers og t-shirts.

Find det rigtige program til at lave dit logo

For at designe det helt rigtige logo, skal du bruge et program, der passer til dine evner og ønsker. Der er flere at vælge imellem. Herunder er der tre eksempler på programmer. Hvis dit logo skal trykkes på eksempelvis kuglepenne eller keyhangers, skal du arbejde i et vektorbaseret grafisk program.

Adobe Illustrator

Et af de mest kendte programmer, som bliver brugt til at designe logoer, er Adobe Illustrator. Med programmet kan du skabe forskellige geometriske figurer. Ved hjælp af hjælpelinjer bliver dit arbejde præcist. Du kan arbejde med flere lag og skjule og fremhæve dem som du vil. Derudover er der et stort udvalg af skrifttyper. Teksten i dit logo kan ved hjælp af dette program placeres som du ønsker. Uanset om du vil have din tekst placeret i en tekstboks eller mere frit, kan du bruge dette program.

JetA Logo Creator

Hvis du ikke har erfaring med at arbejde med logoer, kan du bruge dette program. Det er let at gå til for en nybegynder. Hvis du er nybegynder og gerne vil producere et logo forholdsvist hurtigt, er dette en god mulighed. Hvis du derimod er trænet i at designe logoer, vil du måske synes, at dette program er for simpelt.

Inkscape

Hvis budgettet ikke rækker til at betale for et program, du kan bruge til at designe logoer, er Inkscape en gratis mulighed. Det er ligesom Adobe Illustrator et vektorbaseret program. Programmet tilbyder mange funktioner, selvom det er gratis. Du kan tegne frit eller arbejde med forskellige figurer. Det er muligt at vælge forskellige skrifttyper samt farver.

Hvad kan man bruge sit logo til?

Når du har lavet dit logo i et vektorbaseret program, kan du trykke det på næsten hvad som helst. Du kan få det trykt på alt fra keyhangers til kopper. Det skaber positiv reklame, når et flot logo er placeret på et lækkert produkt.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her